Af Per Møller Jacobsen, kandidat for Folkelisten for Fred og Velfærd
Ved vores manifestation foran hovedvagten på Flyvestation Karup holdt Per Møller Jacobsen denne tale som en del af protesten mod baseaftalen mellem Danmark og USA. Aftalen indebærer permanente amerikanske militærbaser på dansk jord – herunder i Karup. Nedenfor bringes talen i sin helhed.
Tale: Nej til USA-baser – nej til fremmede tropper på dansk jord
Kammerater, venner, fredselskere – tak fordi I er her i dag.
Vi står foran hovedvagten til Flyvestation Karup. Et sted, der engang var et dansk militæranlæg. Nu risikerer det at blive en koloni for en fremmed stormagt.
Det her er ikke bare en base. Det er et brud. Et brud med dansk suverænitet, med vores retssikkerhed, og med vores tradition for at holde Danmark udenfor fremmede stormagters krige.
Aftalen blev indgået af Lars Løkke
Lad os sige det, som det er: Den her aftale blev indgået under Lars Løkke Rasmussen. Det er hans ansvar. Og det er en aftale, som han og flertallet i Folketinget har bundet os til i 10 år – uopsigeligt.
Det skete uden folkeafstemning. Uden en grundlovsdebat. Uden nogen form for ærlig, offentlig samtale om, hvad det egentlig betyder at give udenlandske tropper kontrol over dansk territorium.
Lotte Rørtoft-Madsen sagde det præcist:
“Tre områder i Danmark bliver underlagt amerikansk overherredømme.”
Det er dét, vi står over for. Og vi siger: Nej.
USA har aldrig været arbejderklassens ven
Vi får at vide, at det her handler om sikkerhed. Om alliancer. Om “vores venner i USA”.
Men vi spørger: Venner for hvem?
USA har aldrig været en ven for arbejderklassen. Hverken deres egen – eller vores.
Det var ikke USA, der kæmpede for 8-timers arbejdsdagen. Det var ikke USA, der gav os strejkeret, barsel, eller velfærd. Tværtimod har USA altid været på den side, der har slået arbejdernes bevægelser ned – med knipler og kugler, hjemme og ude.
Det var USA, der støttede fascister i Latinamerika. Der bombede arbejderkvarterer i Vietnam. Der slog strejkende kulminearbejdere ned i deres egne stater. Og nu skal vi tro, de kommer til Karup for at beskytte os?
Et samfund i samfundet – uden rettigheder for os
Aftalen med USA betyder, at amerikanske soldater og deres ansatte står udenfor dansk lov.
Hvis en soldat begår voldtægt eller mord i Danmark, skal han ikke dømmes ved en dansk domstol. Han skal ikke efterforskes af dansk politi. Det skal klares af USA – internt. Som de selv vil.
Og vi ved, hvordan det går.
I Japan voldtog tre amerikanske marinesoldater en 12-årig pige. USA nægtede først at udlevere dem. De blev til sidst dømt ved en amerikansk militærdomstol – og fik få år. I dag er de frie. Offeret fik aldrig retfærdighed.
Vil vi have det system i Danmark? Vil vi sige til danske kvinder og børn, at de ikke har krav på dansk ret, hvis de krænkes af en amerikansk soldat?
Våben og magt – uden ansvar
I Danmark bærer vi ikke våben på gaden. Vores politi går ikke bevæbnede rundt i boligområder. Det er en af grundene til, at vi føler os trygge.
Men med baseaftalen får amerikanske soldater og deres vagter lov til at bære skydevåben i Danmark – uden dansk våbentilladelse.
De må bruge magt på og omkring baserne – og ingen kan garantere, at det ikke breder sig ud i nærsamfundet. Demonstranter, lokale borgere, folk der nærmer sig hegnet – de kan blive mødt af bevæbnede soldater fra en fremmed magt.
Er det dét, vi vil lære vores børn? At vi har soldater med våben i samfundet – men ikke selv har noget at sige om det?
Vi bliver bombemål i andres krige
Regeringen siger, vi gør det for at være sikre.
Men sandheden er, at vi gør os selv til et bombemål.
Hvis USA vælger at angribe eller provokere Rusland fra baser i Danmark, så er det ikke USA, der bliver bombet. Det er Danmark. Det er Karup. Det er os.
Vi træder ud af rollen som neutral aktør. Vi bliver en forlænget arm for et imperium, der fører krige langt fra egne grænser.
Og vi må spørge: Hvad har det danske folk vundet på USA’s krige i Irak, Afghanistan, Libyen?
Intet. Vi har mistet liv. Mistet penge. Mistet troværdighed. Og nu skal vi også miste vores territorium?
Arbejderklassens interesser? Ikke her
Når Lars Løkke og forsvarsministeren siger, at det her styrker Danmark, så taler de ikke om Danmark, som vi kender det. De taler om et Danmark, der eksisterer i papirer, alliancer og prestige.
Men for folk, der arbejder i hjemmeplejen, på lageret, i industrien – hvad betyder det her?
Vi får ikke bedre skoler. Ikke højere løn. Ikke billigere varme. Vi får baser, hvor fremmede soldater ikke betaler skat, ikke følger danske regler, og ikke står til ansvar.
Militarisering gavner ikke arbejderne. Det udhuler vores rettigheder, flytter ressourcer væk fra velfærd – og gør os til kanonføde i andres magtspil.
Atomvåben? Ja, måske
Vi får at vide, at Danmark stadig er fri for atomvåben. Men det er kun en papirgaranti.
For USA nægter at sige, om de har atomvåben med. Og statsministeren har åbnet for, at vi “ikke længere er i fredstid”.
Så hvad sker der så?
Det bliver som på Grønland, hvor man i årevis benægtede, at der var atomvåben – indtil det blev bevist. Vi vil aldrig få at vide, hvad der gemmer sig på baserne. Vi får bare at vide, vi skal stole på dem.
Men det gør vi ikke.
Folket blev ikke spurgt
Det her blev stemt igennem med 38 minutters debat i Folketinget. Uden folkeafstemning. Med 70 ubesvarede spørgsmål fra oppositionen.
Og da vi – befolkningen – viste vores modstand, blev vi mødt af nedladenhed og censur. Tilhørere blev smidt ud af Folketinget for at bære “Nej til USA-baser”-T-shirts. Fredsaktivister blev ignoreret.
Så meget for demokrati.
Hvad er det for et land, vi vil være?
Kammerater – vi må spørge os selv: Hvad er det for et Danmark, vi vil leve i?
Et land, hvor fremmede tropper bestemmer?
Hvor danske borgere ikke er beskyttet af dansk lov?
Hvor arbejderklassen betaler regningen for udenlandske militærs eventyr?
Eller vil vi være et land, der står fast på suverænitet, retssikkerhed og fred?
Derfor står vi her i dag
Vi står her som Folkelisten for Fred og Velfærd – sammen med fredsbevægelser, borgere, aktivister og arbejdere.
Vi står her, fordi vi nægter at finde os i det.
Vi nægter at lade vores lokalsamfund blive en koloni.
Vi nægter at lade USA definere, hvad sikkerhed er for os.
Vi nægter at svigte de næste generationer – ved at lade Danmark glide ind i en fremmed krigslogik.
Vores budskab er klart:
NEJ til USA-baser
NEJ til fremmede soldater på dansk jord
JA til fred, velfærd og selvbestemmelse
Tak fordi I står her i dag. Lad os blive ved.